Sinomenine, en forbindelse, der først blev isoleret fra Caulis Sinomenii af Ishiwari i 1920'erne. Det kemiske navn er (9 ,13 ,14 )-7,8-didehydro-4-hydroxy-3,7-dimethoxy-17-methylmorphinan{{10 }}en, som hører til morfinalkaloider, Den er sammensat af fenanthrenkerne og ethylaminbro. Strukturen er vist i figur 1. Sinomenine er et hvidt eller lysegult krystallinsk pulver med en molekylformel på C19H23NO4, en relativ molekylmasse på 329,38 og et smeltepunkt på 161 grader. Det er opløseligt i ethanol, acetone, chloroform og fortyndet alkali og let opløseligt i vand, ether og benzen. Sinomenine er også et stærkt osmotisk lægemiddel, som absorberes godt i alle tarmsegmenter af rotter. Dens tilsyneladende olie-vand-fordelingskoefficient er 1,98. Sinomenine kan klassificeres som en klasse II-forbindelse i det biofarmaceutiske klassifikationssystem. Sinomenine elimineres hurtigt i kroppen, og dets orale biotilgængelighed er lav, omkring 30 procent, hvilket begrænser dets kliniske anvendelse til en vis grad. Derfor har forskningen i nye doseringsformer af sinomenin vigtig videnskabelig betydning.
Kombinationen af sinomenin og methotrexat, diclofenacnatrium, leflunomid, celecoxib, hydroxychloroquinsulfat, sulfasalazin og andre lægemidler udøver en synergistisk effekt og har en signifikant effekt på behandlingen af RA. Efter behandling var patientens ledhævelsesindeks, ledømhedsindeks, ledfunktionsindeks og morgenstivhedstid signifikant reduceret, og alle indikatorer blev forbedret.
Den inflammatoriske respons af RA er tæt forbundet med inflammatoriske cytokiner. Niveauet af anti-inflammatoriske cytokiner (AIC) i RA falder, hvilket fører til en stigning i niveauet af pro-inflammatoriske cytokiner (PIC), og det inflammatoriske respons stiger, hvilket kan være progression af RA. En af de vigtige årsager er at AIC kan hæmme inflammation, og PIC kan fremme proliferationen af synovialceller og aktiveringen af osteoklaster. Undersøgelser har vist, at sinomenin signifikant kan hæmme de sekundære læsioner af adjuverende arthritis (AA) hos rotter og reducere niveauerne af IL-1 og TNF-pro-inflammatoriske faktorer i serum- og ledinfusionen af AA-rotter. Niveauerne af IL-4 og IL-10 antiinflammatoriske faktorer øges for at opnå formålet med at reducere inflammation.
RA er en kronisk autoimmun sygdom. Der er en række forskellige immunceller, herunder T, B-lymfocytter og dendritiske celler, som deltager i og medierer patogenesen af RA. Både in vivo og in vitro administration af sinomenin kan inducere proliferation af musemiltlymfocytter, hæmme leukocytdifferentieringsantigen (CD) 4 plus-celler og nedregulere forholdet mellem CD4 plus/CD8 plus, hvilket tyder på, at sinomenin har en hæmmende effekt på T- og B-celleaktivering. Derudover har andre undersøgelser vist, at sinomenin også signifikant kan reducere den molekylære ekspression af cytokinerne TNF- og TNF- i T-celler på en dosisafhængig måde. Hjælper T-celler 17 (Th17) og regulatoriske T-celler (regulatoriske T-celler, Treg) er begge T-celler, men funktionerne af de to i den menneskelige krop er gensidigt antagonistiske. Ubalancen mellem Th17 og Treg er en af de vigtige årsager til RA. Derfor kan formålet med behandling af RA opnås ved at hæmme differentieringen af Th17-celler, øge aktiviteten af Treg og opnå en balance mellem Th17/Treg i kroppen.
En af de vigtigste manifestationer af RA er overdreven spredning af synovialceller, hvilket igen fører til fortykkelse af synovialmembranen, dannelse af pannus, beskadigelse af knogler og led og endda funktionstab. Derfor er inhibering af synovialcelleproliferation og induktion af synovialcelleapoptose en af de vigtige metoder til behandling af RA.
Knoglenedbrydning indtager en vigtig position i forekomsten og udviklingen af RA og er en af hovedårsagerne til leddeformitet, stivhed og dysfunktion hos RA-patienter. Undersøgelser har vist, at receptoraktivator af nuklear faktor-κB (RANK)/receptoraktivator af nuklear faktor-κB (RANKL)/osteoprotegerin (RANKL) OPG), som en gruppe af osteoklastdifferentieringsregulerende signalfaktorer, spiller en nøglerolle i processen med RA knogle ødelæggelse. Sinomenine kan øge sekretionen af OPG ved at stimulere osteoklast (OC), reducere sekretionen af RANKL, fremme differentieringen og modningen af osteoblaster og hæmme knogleødelæggelse.
Baseret på den nuværende kliniske effekt af sinomeninpræparater i behandlingen af RA, men dens halveringstid er kort, biotilgængeligheden er lav, og den kliniske dosis er for stor, og introduktionen af nye teknologier og metoder forventes at løse ovenstående mangler. I de senere år har forskere udført forskning i nye doseringsformer af sinomenine liposomer, transferlegemer, ethosomer, transmissionsethosomer, mikroemulsioner og mikrosfærer for at udforske anvendelsen af nye sinomenine formuleringer i behandlingen af RA.


