Papirkromatografi,en metode, der kan teste renheden af stoffer og separate blandinger. Det er en meget praktisk og nyttig analysemetode, fordi den hurtigt kan gennemføre analysen og har få begrænsninger på materialer. Separationsprincippet for papirkromatografi er det samme som for tyndtlagskromatografi. Stoffet fordeles i en stationær fase og en mobil fase. Den stationære fase er normalt filterpapir, og den mobile fase flyder med stoffer på. Denne enhed vil blive adskilt i henhold til adhæsion af forskellige stoffer i blandingen til den stationære fase og opløseligheden af den mobile fase. Ved analyse af pigmenter, hvis der er mere end ét stof i pigmenter, vil stofferne i forskellige farver blive adskilt i henhold til polariteten af opløsningsmidler og opløste stoffer. Dette skyldes, at forskellige molekylære strukturer kan have forskellig polaritet. Disse forskellige polariteter resulterer i forskellig opløselighed af opløsningsmidlet, så forskellige opløste stoffer vil udfælde på forskellige positioner af opløsningsmiddeldiffusion og fremstå som pletter på den stationære fase, som kan analyseres i henhold til placeringen og størrelsen af pletterne på den stationære fase.
Gaskromatografi. Kan opdeles i gas-fast kromatografi og gas-væskekromatografi. Gasfastkromatografi refererer til den kromatografiske separationsmetode, hvor den mobile fase er gas, og den stationære fase er fast. F.eks. Anvendes aktivt kul og silicagel som stationære faser; Gasvæskekromatografi refererer til den kromatografiske separationsmetode, hvor den mobile fase er gas, og den stationære fase er flydende. For eksempel kan det inerte materiale diatomit belagt med squalan bruges til at adskille og bestemme spormængder af methan, acetylen, propylen, propan og andre urenheder i ren ethylen.
