Effekter på det kardiovaskulære system
Puerarin kan spille en effektiv antihypertensiv rolle hos hypertensive dyr. Puerarin kan fremme den lokale mikrovaskulære blodgennemstrømning og bevægelse af amplitudeforøgelsen, hvilket resulterer i accelereret cirkulationshastighed, fremmer den normale hjernemikrocirkulation af den menneskelige krop, reducerer mikrocirkulationshindringer. Derudover kan puerarin også spille en god rolle i at forbedre mikrocirkulationen af neglerynker hos patienter med pludselig døvhed. Puerarin kan fjerne overbelastning af blodkar, fremskynde blodgennemstrømningen, for i sidste ende at genoprette patienternes hørelse. Puerarin kan hjælpe med at behandle arytmier. Puerarin indeholder betablokkere, som bekæmper for tidlige hjerteslag og ventrikulær takykardi, hvilket reducerer forekomsten af arytmier. Puerarin kan reducere takykardi og spille en god rolle i behandlingen af arytmi i klinikken. Puerarin kan beskytte iskæmisk myokardium, øge blodgennemstrømningen af iskæmisk myokardium og øge kollateral blodgennemstrømning til behandling af iskæmisk myokardium.
Ansøgning:
Puerarin kliniske anvendelsesområde er bredt, ikke kun til angina, koronar hjertesygdom, myokardieinfarkt og kardiovaskulære systemsygdomme såsom hypertension har klinisk værdi, for sygdomme i det kardiovaskulære system, gennem brug af puerarin kan aktivere blodkar, forbedre kardiovaskulær situation, reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover kan anvendelsen af puerarin også spille en vis klinisk behandlingseffekt på retinal arteriovenøs obstruktion, synsnerveatrofi, pludselig døvhed og andre sygdomme.
Puerarin er blevet anerkendt af de fleste mennesker for dets brede farmakologiske aktivitet, klare effekt og små toksiske og bivirkninger. Puerarins ringe lipidopløselighed og vandopløselighed og lave biotilgængelighed begrænser dog også dets anvendelse. I de senere år er der imidlertid, takket være anvendelsen af nogle polymermaterialer med høj biokompatibilitet, blevet udviklet en række puerarin nano-præparater, såsom liposomer, nanokrystallinske/granulat, polymermiceller, mikroemulsioner, dendrimerer osv., som gør puerarin jævnt fordelt og lettere at trænge igennem biofilmen. Sammenlignet med traditionelle tabletter med hurtig frigivelse, skelettabletter, faste dispersioner og andre præparater med langsom frigivelse er opløseligheden, stabiliteten og biotilgængeligheden øget. Med den kontinuerlige udvikling af farmakologiteori og den fortsatte udvikling af moderne medicinsk teknologi er studiet af puerarin også mere dybtgående, puerarin vil have et bredere perspektiv i fremtiden.
